ŠKODA Aalborg

ŠKODA afslører designtegninger af ny OCTAVIA

Fjerde generation af ŠKODAs mest solgte bil er på vej. Designtegninger viser en på samme tid kompakt og rummelig hatchback med et mere emotionelt design end i dag.

ŠKODA er på en rejse. Mærket er kendt for praktiske biler af høj kvalitet, men ŠKODA vil også være kendt for design, som vækker følelser. Fjerde generation af ŠKODA OCTAVIA er den foreløbige kulmination på den rejse. De første designtegninger afslører nemlig en på samme tid kompakt og rummelig hatchback med et mere emotionelt design, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved en lang silhuet med en taglinje som en coupé. Tegningerne viser også en front med et nyt, markant design og baglygter, der giver association til krystal. Alt i alt tegner det godt for ŠKODAs mest populære familiebil, hvoraf der er solgt mere end 6,5 mio. eksemplarer på verdensplan.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk